SUBARU STYRER SLAGETS GANG

Nyheder, Nyheder - Biler ,

Det japanske premiummærke er lidt af en sjældenhed på dansk asfalt. Men globalt set ligger Subaru i spidsen, når det handler om firhjulstræk.

Engang var Subaru kendt for rammeløse vinduer, boxermotor og firhjulstræk samt aluminiumsfælge med guldfarve.
Tilbage i 1990′ erne var den japanske bilprocent lidt af et nichemærke herhjemme, omend de fleste med kendskab til køretøjer godt var klar over, at Subaru i bund og grund var et mærke i den bedre ende af skalaen.
I tiåret omkring 2000 var mærket stort set ikke-eksisterende i Danmark, men i 2004 begyndte Subaru atter at satse på de nordiske lande og herunder Danmark. Mærket er dog fortsat præget af at være lidt af en sjældenhed.

Næsten en million biler
Ved årsskiftet eksisterede der 2712 Subaru-biler med nummerplader i Danmark.
Dermed var mærket på det tidspunkt det 39. største herhjemme, og overgået af både Jaguar, Chrysler og MG.
Til sammenligning kører der godt 130 gange så mange biler rundt i Danmark med en VW-logo på kølergitteret.

Levorg er et nyere indslag i Subarus modelprogram. Foto: Subaru

Men på et område ligger Subaru i spidsen. Bilmærket kan nemlig prale med at være den producent, der sælger flest firhjulstrukne biler i verden.
Subaru introducerede firehjulstræk i Leone hatchback tilbage i 1972 og har siden haften unik position, når det gælder denne teknologi.

Flere end alle andre
Alene sidste år producerede Subaru næsten en million biler -og det betyder, at Subaru er verdens største producent af firhjulstrukne biler.
– BRZ er en fuldblods sportsvogn, og den har baghjulstræk, men ellers har hele 99,3 procent af samtlige producerede Subaru-modeller firhjulstræk. Vi holder fast ved teknologien, for den giver højere sikkerhed og bedre vejgreb året rundt, også i et klima som det danske, fortæller Niels Thaning, der er salgsdirektør hos den danske importør.
På verdensmarkedet står Subaru for 15 procent af det firhjulstrukne segment med næsten en million solgte biler, og der er god afstand ned til de næste.
Audi solgte sidste år 25 procent færre firhjulstrukne biler, og Land Rover – som også er synonym med firhjulstræk – solgte kun halvt så mange modeller som Subaru.
Statistikken er udarbejdet af engelske Autocar.

 

Outback er en klassisk Subaru, der vil frem over alt. Foto: Subaru