Jeg kunne sagtens leve mit otium på fire hjul

Klummen

Klumme: Lige fra jeg var ganske ung, har det der med at indtage et køretøj, og så ellers bare rive flere måneder ud af kalenderen og drage ud i verden, stået som noget nær den ultimative drøm.

Det kunne også være på en sejlbåd – men al den stund, at jeg aldrig har været særligt sødygtig, så vil alle parter givetvis være bedst tjent med, at jeg bliver på landjorden.
Men det med at sælge alt sit indbo, afhænde huset og så investere i en autocamper, det har altid forekommet mig som det helt oplagte.
Selvfølgelig ikke så længe, at der er hjemmeboende børn og andre forpligtigelser, som man naturligvis skal efterkomme.
Men måske om ti år.
Eller måske på et tidspunkt, hvor der er så meget opsparet guld og goodwill på kistebunden, at arbejdspladsen kan klare sig selv i en tre-fire-fem måneder.

Så ville jeg indtage en autocamper – tjekke mit livs lys ind på passagersædet, og så drage mod syd.
Og måske mod nord.
Og mod vest.
For destinationer er der nok af.
Jeg har aldrig været på Sicilien, men har drømt om det lige siden, jeg lærte at stave til Don Vito Corleone, Tom Hagen og Al Neri.

Så der ville jeg trille ned i den her autocamper, der selvfølgelig skulle rumme alskens herligheder udi udstyr.
Man er vel blevet magelig med årene.
Og jeg ville også gerne til Spanien. Måske tage en færgetur via Korsika til Frankrig, og derefter rulle ned på den iberiske halvø.
Køre hele vejen op langs den franske kyst og tage bestik af bølgegangen i Atlanterhavet. Sætte fødderne i vandet ud fra Omaha Beach, hvor der blev skrvet verdenshistorie i juni 1944.

Jeg ville tage via biltoget under La Mache – eller Den Engelske Kanal, om man vil – til Storbritannien, hvor Skotlands højland ville være et must.
Og hvis tiden var til det, så kunne sådan en Tour de Europa sagtens inkludere en tur til Nordkap.
Jeg har været der, men det syn gentager man gerne. Og Norge har bare så meget at byde på – ikke mindst i form af Preikestolen, Atlanterhavsvejen og Hardangervidderne.
Og…
Nå… drømmene har man jo lov at ha’…